Hvad er fysioterapi?
WCPT har lavet nedenstående definition af fysioterapi
Position Statement
World Confederation for
Physical Therapy
Kensington Charity Centre
4 th Floor, Charles House
375 Kensington High Street
London
W14 8QH
Tel: +44 (0)20 7471 6765
Fax: +44 (0)20 7471 6766
Email: info@wcpt.org
Website: www.wcpt.org
Position Statements (hensigtserklæringerne) afspejler verdensorganisationens valgte standpunkt i forhold til problemstillinger, som har indflydelse på udøvelsen af fysioterapi, og de er valgt ved simpel flertalsbeslutning. Sådanne erklæringer er til rådighed for at blive helt eller delvist indført af medlemsorganisationer.
Beskrivelse af fysioterapi
World Confederation for Physical Therapy (WCPT) har som formål at støtte sine medlems-organisationer. Det er i denne ånd, at denne beskrivelse af fysioterapi er udarbejdet som svar på et udtrykt medlemsbehov. Som hensigtserklæring lader beskrivelsen det være op til de enkelte medlemsorganisationer at indføre den helt eller delvist, eller at videreudvikle den for at imødekomme løbende udviklinger og forandringer indenfor professionen.
Forskningen forsyner os hele tiden med ny evidens, som fremtidens praksis vil bygge på. Dette er ingen steder mere tydeligt end i vores forståelse af menneskets bevægelse, hvilket er centralt i forhold til fysioterapeutens færdigheder og viden. Hvad der unikt kendetegner det, som fysioterapi kan bidrage med i sundhedsvæsenet i de kommende år, må blive fuldt ud defineret over tid. Denne beskrivelse udgør det grundlag, som efterfølgende kritiske undersøgelser vil bygge på, som følge af vidensudviklingen indenfor fysioterapi og professionens svar på nye sundhedsbehov i samfundet.
/klient behandling, ledelse, forskning, politisk beslutningstager, underviser, og konsulent.
Hvad er fysioterapi?
Fysioterapiens beskaffenhed
Fysioterapi tilbydes enkeltpersoner og befolkningsgrupper med henblik på at udvikle, vedligeholde eller genoprette maksimal bevægelse og funktionsevne livet igennem. Herunder er omfattet tilbud om fysioterapi ved omstændigheder, hvor bevægelse og funktionsevne er truet på grund af aldring, tilskadekomst, sygdom eller faktorer i miljøet. Funktionel bevægelsesevne er en kernedimension af, hvad det vil sige at være sund.
Fysioterapi handler om at identificere og optimere livskvalitet og bevægelsespotentiale indenfor områderne sundhedsfremme, forebyggelse, behandling/intervention, habilitering og rehabilitering. Dette omfatter fysisk, psykisk, emotionel, og social velbefindende. Fysioterapi indebærer interaktion mellem fysioterapeut, patienter/klienter, andre sundhedsprofessionelle, familier, plejepersonale, og lokalmiljø i en proces, hvor der vurderes bevægelsespotentiale, og der aftales mål ved hjælp af den viden og de færdigheder, som er unik for fysioterapeuter.
Fysioterapeuter er kvalificerede og professionelt forpligtede til at:
· Foretage en fyldestgørende undersøgelse/vurdering/evaluering af patienten/ klienten eller en klientgruppes behov;
· Formulere en diagnose, prognose, og plan;
· Forestå rådgivning indenfor sin ekspertise og afgøre, hvornår patienter/klienter må henvises til en anden sundhedsfaggruppe;
· Implementere en fysioterapeutisk intervention/behandlingsplan;
· Vurdere effekten af enhver udført intervention/behandlingsplan; og
· Give anbefalinger til patientens egen indsats.
Fysioterapeutens omfattende viden om kroppen og dens bevægelsesmæssige behov og potentiale er afgørende for udvælgelsen af strategier for diagnosticering og intervention. Rammerne for praksis vil variere alt efter, om fysioterapien retter sig mod sundhedsfremme, forebyggelse, behandling/intervention, habilitering eller rehabilitering.
Fysioterapeuter virker både som selvstændigt praktiserende[1] og som del af sundhedsfaglige teams, og er underlagt WCPTs etiske principper. De kan være første-kontakt behandlere, og patienter/klienter kan opsøge en fysioterapeut direkte uden henvisning fra en anden sundhedsprofessionel.
Fysioterapi er en etableret og lovreguleret profession, med specifikke professionelle kendetegn i klinisk praksis og uddannelse, som afspejler en mangfoldighed af sociale, økonomiske, kulturelle og politiske kontekster. Men det er klart en samlet profession, og den første professionelle kvalificering repræsenterer i et hvilket som helst land færdiggørelsen af et pensum, som kvalificerer fysioterapeuten til at anvende den professionelle titel og til at udøve fysioterapi som selvstændig professionel.
Den fysioterapeutiske proces
Den fysioterapeutiske proces
Fysioterapi er de ydelser, som udelukkende kan ydes af, eller efter anvisninger fra og supervision af en fysioterapeut. Heri er inkluderet undersøgelse/vurdering, evaluering, diagnose, prognose, plan for behandling/intervention og fornyet undersøgelse.
Undersøgelse inkluderer:
q undersøgelse af personer eller grupper med aktuelle eller potentielle funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger, begrænsninger for deltagelse eller funktionsevne/funktionsevnenedsættelse gennem optagelse af anamnese, screening og anvendelse af specifikke test og måleredskaber; og
q evaluering af resultaterne af undersøgelse/vurdering af personer/grupper og/eller omgivelserne/miljøet gennem analyse og syntese i en klinisk ræsonneringsproces for at identificere fremmende og hæmmende faktorer for den enkeltes optimale funktion.
Diagnose og prognose opstår gennem undersøgelse og evaluering og repræsenterer resultatet af den kliniske ræsonneringsproces og indkorporeringen af de yderligere informationer fra andre professionelle, som er nødvendige. Dette kan udtrykkes i forhold til bevægelsesmæssig dysfunktion eller kan omfatte forskellige kategorier af funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger, begrænsninger for deltagelse, miljøpåvirkninger eller funktionsevne/funktionsevnenedsættelse.
Prognose (herunder plan for behandling/intervention) begynder med en afklaring af behovet for behandling/intervention og fører normalt til udarbejdelsen af en plan for behandling/intervention, som inkluderer målbare resultatmål fastlagt i samarbejde med patienten/klienten, familien eller plejeinstans. Som alternativ kan det føre til henvisning til en anden instans eller sundhedsprofessionel i tilfælde, hvor det ikke skønnes relevant med fysioterapi.
Intervention/behandling implementeres og justeres for at opnå de aftalte mål og kan inkludere manuelle behandlinger; øvelsesterapi; fysiske, elektroterapeutiske og mekaniske remedier; funktionel træning; anvendelse af hjælpeteknologi; patientrelateret instruktion og rådgivning; dokumentation og koordinering, samt kommunikation. Intervention/behandling kan også være rettet mod forebyggelse af funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger, begrænsninger for deltagelse, nedsat bevægelsesevne og skader, herunder sundhedsfremme og vedligeholdelse af sundhed, livskvalitet, arbejdsevne og fysisk form i alle aldre og befolkningsgrupper.
Fornyet undersøgelse er nødvendig med henblik på vurdering af effekt.
Hvor udøves fysioterapi?
Fysioterapiens spændvidde
Fysioterapi udgør en afgørende del af sundhedssystemet og det offentlige velfærdssystem. Fysioterapeuter udøver fysioterapi uafhængigt af andre behandlere og sundhedsprofessionelle og også indenfor tværfaglige rehabiliterings-/habiliteringsindsatser for at forebygge, opnå, vedligeholde, eller genoprette optimal funktionsevne og livskvalitet hos personer med tab eller nedsættelse af bevægelsesfunktion.
Fysioterapeuter følger egne etiske retningslinjer. På dette grundlag kan de beskæftige sig med følgende formål:
· Fremme af sundhed og velbefindende hos enkeltpersoner og befolkningen som helhed, med fremhævelse af betydningen af fysisk aktivitet og motion.
· Forebyggelse af funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger, begrænsninger for deltagelse og nedsat bevægelsesevne hos mennesker med risiko for ændret bevægelsesadfærd som følge af sundhedsrelaterede eller medicinske faktorer, socio-økonomiske stressfaktorer, miljøfaktorer og livsstilsfaktorer.
· Intervention/behandling for at genoprette integriteten af de kropssystemer, der er essentielle for bevægelse, optimere funktion og helse, minimere inkapacitet, og optimere livskvalitet, selvstændig livsførelse og arbejdsevne hos personer og grupper af personer med ændret bevægelsesadfærd som følge af funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger, begrænsninger for deltagelse og nedsat bevægelsesevne.
· Tilpasning af tilgængelighed og barrierer i omgivelser, bolig og arbejdsplads for at sikre fuld deltagelse i individets normale og forventede roller i samfundet .
Fysioterapeuter kan endvidere bidrage til udviklingen af lokale, nationale og internationale sundhedspolitikker og offentlige sundhedsstrategier.
Rammer for udøvelsen af fysioterapi
Fysioterapi finder sted indenfor forskellige rammer, der muliggør opnåelse af formålet.
Forebyggelse, sundhedsfremme, behandling/intervention, habilitering og rehabilitering foregår mange forskellige steder, herunder blandt andet følgende[1]:
· hospitaler
· ambulatorier
· genoptræningsenheder
· offentligt baseret rehabilitering
· rehabiliteringscentre
· offentlig sundhedsfremme
· private fysioterapeutiske klinikker, praksis, og kontorer
· plejehjem
· ældrecentre
· skoler, herunder folkeskoler og specialskoler
· uddannelses- og forskningsinstitutioner
· arbejdspladser/firmaer
· lokale sundhedscentre, fritidsundervisning, borgernes hjem
· fitnesscentre, sundhedsklubber, træningsfaciliteter og spabade
· idrætscentre og -klubber
· hospicer
· fængsler
Hvad kendetegner fysioterapi ?
Grundlæggende antagelser for fysioterapeutisk viden og praksis
De følgende antagelser ligger til grund for denne beskrivelse og afspejler fysioterapiens centrale problemstillinger.
Bevægelse
Evnen til at bevæge sig er en afgørende dimension af sundhed og velbefindende. Bevægelse afhænger af den menneskelige krops integrerede, koordinerede funktionsevne på mange forskellige niveauer.
Bevægelse er målrettet og påvirkes af indre og ydre faktorer.
Fysioterapi retter sig imod individers og befolkningsgruppers bevægelsesbehov og -potentiale.
Individet
Mennesket er i stand til at forandre sig som respons på fysiske, psykiske, sociale og miljømæssige faktorer.
Krop, psyke og sjæl indgår i menneskets selvopfattelse og sætter os i stand til at udvikle en bevidsthed om egne bevægelsesbehov og -mål.
Etiske principper kræver, at fysioterapeuten anerkender patienten/klientens eller værges autonomi (selvbestemmelse) i forbindelse med at opsøge og modtage fysioterapi.
Befolkningsgrupper
Fysioterapeuter kan målrette deres interventioner til specifikke befolkningsgrupper. Befolkningsgrupper kan være nationer, stater og territorier, regioner, mindretalsgrupper eller andre specifikke grupper (f.eks. screeningsindsats for scoliose blandt skolebørn eller faldforebyggelsesindsats for ældre).
Interaktion
En gensidig forståelse mellem fysioterapeuten og patienten/klienten/familien eller den/de plejeansvarlige er en uadskillelig del af fysioterapien.
Denne form for interaktion er nødvendig for at kunne positivt forandre den kropsbevidsthed og bevægelsesadfærd, som kan fremme sundhed og velbefindende .
Medlemmer af tværfaglige teams har også brug for at interagere med hinanden, og sammen med patienter/klienter/familie og plejepersonale at afklare behov og formulere mål for den fysioterapeutiske intervention/behandling.
Fysioterapeuter indgår endvidere i interaktion med administrative og styrende instanser for at underbygge, udvikle og/eller implementere passende sundhedspolitikker og strategier.
Professionel autonomi
Professionel uddannelse giver fysioterapeuter forudsætninger for at udøve fysioterapi selvstændigt.
Fysioterapeuter anvender en professionel vurdering for at nå frem til en diagnose, som vil være styrende for deres fysioterapeutiske intervention/behandling, habilitering og rehabilitering af patienter/klienter/befolkningsgrupper.
Diagnosen
Diagnosen i fysioterapi er resultatet af en klinisk ræsonneringsproces, som fører frem til identificering af eksisterende eller potentielle funktionsnedsættelser, funktionelle begrænsninger og nedsat bevægelsesevne.
Formålet med diagnosen er at støtte fysioterapeuten i en afklaring af prognosen og de mest passende interventionsstrategier for patienter/klienter, samt formidling til patienter/klienter.
I forbindelse med den diagnostiske proces kan fysioterapeuten have behov for at indsamle supplerende information fra andre professionelle.
Hvis den diagnostiske proces viser fund, som ligger udenfor fysioterapeutens viden, erfaring eller ekspertise, vil fysioterapeuten henvise patienten/ klienten til en anden relevant behandler.
Hvor står vi nu?
Principper som understøtter beskrivelsen af fysioterapi
For at eksplicitere de underliggende værdier, som denne internationale beskrivelse af fysioterapi bygger på, følger her en liste af principper, der er anerkendt som væsentlige af WCPT.
Det er WCPTs overbevisning at en beskrivelse skal:
· respektere og anerkende professionens historie og rødder;
· bygge på samtidens virkelighed bestående af den aktuelle praksis og det voksende forskningsgrundlag
· tage højde for variation i forhold til: kulturer, værdier og overbevisninger; sundhedsbehov hos mennesker og samfund; og sundhedssystemers struktur verden over
· anvende terminologi, som er bredt forståelig og tilstrækkeligt defineret
· anerkende internationalt anerkendte modeller og definitioner (f.eks. definition af sundhed i World Health Organisation)
· bidrage til den fortsatte vækst og udvikling af professionen og til identificering af fysioterapiens unikke værdi
· anerkende bevægelsesvidenskabernes betydning indenfor fysioterapiuddannelse på alle niveauer
· fremhæve behovet for evidensbasering af praksis ved enhver given lejlighed
· anerkende den gensidige afhængighed mellem praksis, forskning og uddannelse indenfor professionen
· anerkende behovet for løbende at vurdere og revurdere beskrivelsen i takt med, at professionen forandres som svar på samfundets sundhedsbehov og udviklingen af viden i fysioterapi
· være på forkant med, at denne beskrivelse medfører yderligere arbejde i takt med, at dokumentet anvendes som redskab i udviklingen af uddannelse og identificering af forskningsområder.
Tak til bidragsydere:
WCPT anerkender og takker de medlemsorganisationer og personer, som har bidraget til denne beskrivelse af fysioterapi. Der skal ligeledes rettes en tak til forfattere og udgivere af det kildemateriale, der har været anvendt til reference i dette dokument:
· American Physical Therapy Association: Guide to Physical Therapist Practice, Physical Therapy. 77, November 1997
· Cott CA, Finch E, Gasner D, Yoshida K, Thomas SG, Verrier MC(1995): The Movement Continuum of Physical Therapy, Physiotherapy Canada 47:87-95
· Higgs J, Jones M (eds) (1995): Clinical Reasoning in the Health Professions, Butterworth-Heinemann, Oxford
· Standing Liaison Committee of Physiotherapists in the European Union: The Practice of Physiotherapy in the European Union, 1996
· Tornebohm H(1991): What is worth knowing in Occupational therapy? American Journal of Occupational Therapy, Vol.45 No.5 p.451-454
· World Health Organisation (WHO)(2001): The International Classification of Functioning, Disability and Health. Geneva: WHO.
Vedtaget:
Vedtaget første gang ved 14nde General Meeting i WCPT, Maj 1999. Revideret og vedtaget på ny ved 16nde General Meeting i WCPT, Juni 2007.
Dato for revision:
2011
Relaterede WCPT Politikker:
WCPT Guidelines for Physical Therapist Professional Entry-Level Education Programmes
Declaration of Principle: Autonomy
Declaration of Principle: Education
Declaration of Principle: Patients’/clients’ rights in physical therapy
Declaration of Principle: Ethical Principles
[1] Denne oversigt er justeret til danske forhold
[1] Praktiserende – betegnelsen praktiserende omfatter alle de roller, som en fysioterapeut kan agere i, såsom patient/klient behandling, ledelse, forskning, politisk beslutningstager, underviser, og konsulent.