Formandens beretning 2018

Roskilde januar 2019

Kammerater! Bestyrelsen mangler fortsat en repræsentant fra UCN. Holdet er Ann Louise Lunddahl, Jens Olesen, Nadia Ørbæk, Catharina Bøgelund, Sanne Frisch, Lars Engelst Petersen og undertegnede som fungerende formand Indtil nu, men siden sommer suppleret af Sandra Klitte Egebjerg som tidligere har været i bestyrelsen.

Bestyrelsen ønsker at fortsætte med ekstern hjælp til hjemmeside og revisor arbejdet fra Agnes Engemann. Det er vi fortsat glade for og tilfredse med.

Ved denne generalforsamling takker jeg af som formand for fraktionen af kliniske undervisere. Jeg vil gerne først og fremmest takke mine kollegaer i bestyrelsen for nogle gode og interessante år fyldt med spændende diskussioner og videns udveksling, der har gjort alt arbejdet værd at slide for.

Jeg har været en del af bestyrelsen i godt og vel 10 år og de fleste som formand. Hvis jeg skal summere lidt op på denne periode så synes jeg at der har været nogle meget vigtige tendenser som vi skal lære af og tage alvorligt.

Det er for alvor blevet synligt at UC’erne, som jo egentlig er de institutioner der skal tage sig af uddannelsen af nye fysioterapeuter, har fjernet sig fuldstændigt fra ”fagets” eller ”professionens” kald. Der er i større og større grad tale om at skabe øget aktivitet med henblik på indtjening. De gamle dages professionsuddannelser er udryddet. Vi ser flere og flere aktiviteter der ikke er relateret til det at uddanne, men at skabe indtjening. Konfrontationstiden per studerende er dalende år efter år og vi står kun på tærsklen til nye markante nedskæringer her i 2019. Barren for hvad der kræves sænkes og sænkes og professionens tarv kæmpes der ikke længere for på UC’erne. Uddannelserne selv bliver gennemreformeret med en hastighed så ingen kan følge med eller vide hvilke dele af reformerne der er værd at bevare eller udskifte. Hvilket ingen i øvrigt er interesseret i.

Det vil være min påstand at vi som kliniske undervisere står tilbage med denne meget vigtige rolle: At forvalte professionens tarv i undervisningen af vores fremtidige kolleger! Hvis vi får behov for hjælp så kommer den ikke af sig selv. Vi skal aktivt selv skabe alliancer på kryds og på tværs. Det være sig søsterorganisationer (Kliniske undervisere i ergoterapi) og DFys samt relevante partnere og vi skal forsøge at få lederne i tale. Dog skal vi også se os selv i øjnene! Hvordan skal vi forvalte rollen? Skal vi forstå os selv som portvogtere eller noget andet? Her tror jeg meget på en vigtig rolle for fraktionen. Vi skal skabe pædagogisk udvikling af og tilpasse vores rolle til de behov som professionen ikke længere får dækket på selve uddannelserne.

Gør vi det klogt og vedholdende så kan vi skabe sejre på trods. Her vil jeg gerne fremhæve et par ting fra min periode som formand: Vores titel er den dag i dag fortsat ”klinisk underviser” i fysioterapi! Vi har fået stadfæstet at det er en beskyttet titel som er forhandlet via overenskomst. Selv et ministerium kan ikke bare ændre det.

Vi har fået en godt nok beskeden anerkendelse lønmæssigt, men dog en stigning. Det var en indsats, der tog det meste af min formandstid så man kan jo spørge sig selv om det var umagen værd, men vi fejrer det nu som en sejr.

Og så er der en begivenhed som vel må betegnes som uafgjort, nemlig situationen omkring afholdelse af den kliniske eksamen. Der blev kæmpet en del for at vi fortsat skulle være herrer i eget hus, men det blev kun delvist. Det er i mine øjne et sted der de kommende år vil komme under angreb igen. Ikke bare vores kompetencer på området, men også selve den kliniske eksamen.

Med dette måske lidt dystre oplæg vil jeg nu alligevel takke af med ønsket om en god og lys fremtid for fysioterapi og fraktionen. Vi skal holde øje med og kæmpe mod: Ensliggørelse, fjernelse af kompetencer og dumhed i almindelighed. Men den gode nyhed er at det nytter at fremlægge sin sag og at kæmpe med snilde og kløgt.

Det er mit klare indtryk at der fortsat er en stigning i antallet af medlemmer (Jeg har i skrivende stund ikke de nøjagtige tal) om det skyldes Svend eller noget andet er vanskeligt at sige, men vores format på Årskurserne og generalforsamlingen synes jeg er værd at beholde. Husk at spred budskabet om medlemskab til de af jeres kolleger der ikke endnu har opdaget hvor fantastisk det er.

Vi vil fra bestyrelsen også i lighed med de senere år opfordre til at medlemmer, der afholder eller skaber arrangementer, der falder indenfor vores område, tager kontakt for evt. økonomisk støtte.

Tak for 10 gode år og måske på gensyn.

Med venlig hilsen

Uffe Holmsgaard Rasmussen

Afgående Formand i fraktionen af kliniske undervisere